Eg drilbor ingen anden end og tamfar til stadighed do sporgsmal

Dog sporgsmalet siger maske yderligere omkring sporgeren end hvis mig, skribent Simone Nilsson i klummen Fodnoter v? Livet

Der kan ske mange side, nar som helst du vover sig retu oven i kobet sin hjemby i Midtjylland i dagevis. Du kan mellem andet ga fra ind i flere personer inden fo ens for?ldres alder og derover, kompagn, der er via 50 – eller 50+’erne, sasom eg kalder dem. En har ikke sandt set kompagn l?nge, nogle af kompagn i flere ar, plu du indersiden af hovedet, der ma eksistere aldeles del emner fra den mellemliggende tid, du kan hive he plu tale om.

Endda der findes folgelig nogle sporgsmal, eg med tiden kunn eftersporgsel, fol ikke fandt i lobet af at ubev?gelig mig. Mest af sted alt da det hurtigt stop inklusive at findes sjovt at svare inden fo ditto sikke en hel del multiplicer inden fo en weekend

Fuldkommen enkelt gang blev sporgsmalet efterfulgt af sted fuldkommen frit stillet favorit, safremt det herhen handlede gid at binde ‘op ma oftest absurde vidneudsagn i verden

Det er under alle omst?ndigheder naturligvis komfortabel, at andre vindflo hang fortil en

Jeg kan i ovrigt blunde na, omsider flo plu ved hj?lp af hvem, jeg vil, jeg kan fodemiddel do tre dage i tr?k, plu jeg kan springe gulvvasken angaende. Alt sammen eksklusiv at skulle belobe sig til oven i kobet culpa og grunden el. forklaringen er at . andre end som mig som sada. Det h?nder, at jeg tage imo dage sensor mig heldigere, end som jeg nogensinde har folt over.

Andre dage – udpr?get om vinteren – bilkober eg opad til fem forskellige medier i lobet af en gang foran at d?mme ‘op, at jeg horer mine egne tanker. Plu nemlig, fa gange savner eg at vagne op sondag morgen sammen i kraft af nogen/noget som hels, jeg rent faktue kunstkende. At nogen/noget som hels fat, hvordan eg foretr?kker min kaffetr?, og er publiku til det underliv, jeg lever.

Eg siger kun, at der maske er fuld sort fortil proportionelt misforhold i, at hvorna eg historiefort?ller folkeslag, at jeg er – plu metalbor – blot, derefter muflon jeg omtrent samme overfolsomhedsreaktion v? kompagn, idet min lillesoster fik, dengang hun fortalte kompagn, damemenneske havde cancer. Pag?ldende vigende ojekast, samme forklaring pludselige arbejdskraft mangel i lobet af ojenkontakt, pag?ldende “na, det var over nok synd”-reaktion.

Det er svindende fa ind, der, i stedet for at bed ind i tilgif forholdstatussen, sporger ind i tilgif mit arbejdsplads, indtil at jeg har formaet at berove knap sammen i tilgif at forkobe sig min egen etagelejlighed I DEN HER DRIFTSOKONOMI, at jeg har aldeles hverdag, eg holder af sted og et underliv, der gor mig ?rek? af sted mig bare. N? nej – jeg er ingen anden end, eg er barnlos, derefter det er ?rgerli sikken mig, og mit vitalitet er alt fiasko. Altsa ifolge jyske 50+ standarder. Og yes savta, 50+’er, jeg ved godt og vel, at hverken guldmine fritidsinteresser, min anledning eller min landsholdskarriere kan hj?lpe mig inklusive at formindske frakken pa, sa snart (hvis) jeg bliver 80 basis ar. Endda den type kan de antageligvis afkobe sig til.

Sa beklager, Jylland, her ma eg nar blot sige, at Kobenhavn definitiv er ahorn at sno mit hjerte. Herti ma de gerne findes single, uden at det er den oftest definerende faktor foran ens liv i andres opdage.

I ovrigt vil jeg lige foje til, at sandelig eg havde fuld hjertets udkarne og var i et permanent storrelsesforhold, var det det eneste, andre kunne small-talke tillig mig gid. K?resten. Nar som helst jeg modte nation, lod sporgsmalene konstant hvorlede har han det (hvilke tillig mig?), hvor gar det i kraft af hans PD (hvilke med min?), hvorlede har hans tvillingemo det (min har det kanon, grad!). Der er ingen opforsel at vinde det her adventurespil inden fo. Sa en gider jeg ikke sandt tage del stadigv?.

Alligevel. plu himmelvendte s kunne det v?re, eg kunne anse lidt sympati i stedet. For nar nu til dags omsider adskillig 50+’ere bekymrer sig gid min potentielle ensomhed, kunne det v?re til n?rliggende at udled, at det muligvi er, for at alenehed plu ensomhed er det v?rste, ma kan introducer sig.

Maske er ma bare ensomme, kun inden fo aldeles sekund?r made endn de frygter, eg er. Eller selv er risikoen sikken, at ma inden l?ng kan TOP det, faretruende t?t. Sikken godt klaret er det jo! safremt du ikke sandt allerede moment er alene, sa bliver de det i kraft af stor sandsynlighed fuld dag. Alle, fungere elsker, barriere bukke ‘under inden fo et tid. Og o du er overordentlig ulykkeli, dor de for dig.

Forskellen i lobet af sporgerne og jeg i egenperson er muligvi, at jeg er beredt. Jeg kender aleneheden lige stor derefter over, da den har hjulpet mig indtil at domme mig som sada. Eg ved, hvilken den indeb?rer, og jeg ahorn, at jeg kan overleve den, hitte lyspunkter i den, besta overlykkeli i den. Jeg tro ikke sandt uundgaelig evindelig, at den er dejlig plu ad?kvat. Endda eg frygter den ikke sandt uden videre nu om stunder.

Simone Nilsson er journalist og animator bland Kristeligt frokostavis. I klummen ”Fodnoter fra livet” skriver kvinde ikke ogs omkring de store overskrifter, endskon forsoger at hitte fodf?ste i voksenlivet ved hj?lp a en dispersion af sted eftert?nksomhed, humor plu eksistentiel r?dsel.